Sarah Bach

Sarah Bach Studio - Skrædderi & Design

23 44 93 35
studio@sarahbach.dk
  • Skrædder
  • Designer
  • Services & Priser
    • Reparation
    • Oplægning af bukser/jeans/cowbowbukser
    • Oplægning af skjorte
    • Oplægning af ærmer
    • Oplægning af kjole & nederdel
    • Oplægning af jakkesæt
    • Oplægning af blazer/habitjakke
    • Isyning og udskiftning af lynlås
    • Brudekjole/bryllupskjole
    • Konfirmationskjole
  • Om Sarah Bach
  • Kontakt
  • Cookiepolitik

Brudekjole/bryllupskjole

Søger du en skrædder til din brudekjole? Jeg har selv syet min egen brudekjole og har syet andres helt fra bunden. Går du med bryllupsplaner, og er du nået til kjolen, som er noget af det allervigtigste på din store dag, vil jeg meget gerne hjælpe dig.

Jeg er uddannet designer og skrædder, hvorfor jeg har forståelse for både design og kontruktion fra start til slut. Jeg har 7,5 års uddannelse bag mig samt flere projekter med brudekjoler – og udelukkende glade kunder. Som professionel skrædder er en brudekjole noget af det mest spændende at arbejde med, da jeg er med til at konkretisere den drøm, du måske har haft i årevis. Fra streger på papir til den færdige produktion.

Mine bryllupskjoler starter fra 10.000,-, og oplægning starter fra 1800,-

Brudekjoledesigner med fokus på dine ønsker

Jeg anbefaler, at du begynder ca. 6 mdr. før dit bryllup med at tage kontakt til mig. Er der at tale om et omfangsrigt projekt, hvilket det typisk er, skal jeg også bruge en del tid på at finde stofprøver, du skal godkende. Vi skal også snakke idéer og meget andet, så vi sammen når frem til en fælles konklusion. Jeg har altid fokus på dine ønsker og krav og gør alt, jeg kan for at imødekomme disse. Det er dit budget, der sætter rammerne for, hvor ekstravagant din bryllupskjole kan blive.

Tro mig. Jeg har selv været der, hvor du har prøvet en masse brudekjoler. Nogle har fine elementer, men helheden er bare ikke, som du gerne vil have den. Der mangler bare noget. Derfor er løsningen at få designet en helt unik kjole, som kun er lavet til dig, din personlighed og til netop din krop. Jeg har altid gode idéer og er i stand til at forklare og ikke mindst illustrere, hvad der kan lade sig gøre. Det kan det meste. Så leder du efter en dygtig og erfaren brudekjoledesigner og skrædder i Århus, der kan hjælpe dig med at realisere din drømmekjole til din store dag, glæder jeg mig til at høre fra dig.

Bryllupskjole i Århus? Lad mig hjælpe dig

Er du på jagt efter en en brudekjole i Århus, er der ikke langt ud til mig i Egå. Hos mig er to forløb aldrig ens, men de begynder typisk med en kop kaffe eller te hos mig, hvor vi sætter os ned og ser nærmere på dine ønsker og idéer. Vi bliver enige om, hvordan den skal se ud, hvilke materialer og så naturligvis prisen. Prisen afhænger af, hvilke materialer du vælger samt hvor kompleks opbygningen af kjolen er. Som brudekjoledesigner er det i min bedste interesse at finde frem til den bedste løsning for især dig, da jeg lever af glade kunder, der anbefaler mit arbejde.

Når du har godkendt projektet, finder jeg stofprøver til dig, som du skal vælge mellem. Jeg syr altid din kjole op i et prøvemateriale (staud) først, så du kan se, hvordan den kommer til at se ud. Staud falder ikke så smukt, som det endelige resultat, men det giver dig bestemt en idé om, hvordan den kommer til at se ud. Det gør jeg dels for, at du kan se den inden, jeg syr den op i det rigtige stof, men også dels for at rette den til i størrelsen. Når du er tilfreds, syr jeg den op i det rigtige materiale. Jeg har stor forståelse for, at du måske har planer om at tabe dig lige op til. Derfor er der ubegrænset fittings med i prisen, så får den helt perfekte pasform. Der følger naturligvis en dragtpose med til, så den er godt beskyttet op til dagen, hvor den skal stå sin helt store prøve. Nemlig gæsternes vurdering.

Brudekjoleskrædder med øje for de små detaljer

Det, der gør en brudekjole særlig, er de små detaljer. Som professionel brudekjoleskrædder er jeg ekstremt perfektionistisk. Jeg har selv været brud, og jeg kender til den stress, der ligger på ens skuldre. Brudekjolen er det allervigtigste overhovedet. Den skal bare være perfekt. Derfor går jeg ikke på kompromis med noget som helst. Jeg er heller ikke bange for at sige min ærlige mening, hvis du vælger noget billigere stof, som jeg af erfaring ved, ikke bliver særlig pænt. Jeg vil så gerne levere din drømmekjole, hvorfor jeg er der for dig hele vejen.

Det er selvfølgelig subjektivt, hvad man synes er flot. Og du har måske din helt egen stil. Det bifalder jeg. Og jeg gør naturligvis, hvad jeg kan for at ramme dit ønske og stil, da det jo er det, der er målet. Så vil du have mit besyv med ift. stilen, fordi du er usikker, siger du bare til. Jeg kunne aldrig drømme om at sige, at dit valg er grimt, hvis du selv synes, det er det smukkeste i verden. Tværtimod. Det er materialerne, jeg er meget fokuseret på i indledningen, da jeg ved, hvad et hvidt stof med et blåligt skær eksempelvis ikke gør godt for, når det står i kontrast til fx en mere knækket hvid.

Få syet din egen kjole fra bunden

Få syet din egen kjole fra bunden hos mig, hvis du bare ikke har fundet den rigtig brudekjole eller vil have noget helt unikt. Det er en utroligt spændende proces, som tager tid og derfor kræver, at du afsætter god tid og gerne er ude i relativt god tid. Jeg har ofte flere kjoler og projekter på samme tid, men tager aldrig mere ind, end hvad jeg kan håndtere. En vigtig del af det er nemlig den gode service, vejledning og ikke mindst rådgivning fra start til slut.

Har du købt en brudekjole, der ikke passer, som den skal, tilbyder jeg oplægning og indsyning fra 1800,-

Kontakt mig for aftale

Er du klar til at gå i gang med dit brudekjoleprojekt, og mangler du blot den helt rigtige skrædder og designer, som du stoler på, er nærværende og ikke mindst kompetent ud til fingerspidserne? Så er det mig, du skal have fat i. Ring for nærmere aftale på telefon 23 44 93 35 eller skriv til studio@sarahbach.dk – det er ganske uforpligtende.

Du kan se mere om mine generelle skrædderpriser her.

Jeg glæder mig så meget til at høre om dine tanker og idéer.

Kontakt

Tlf.: 23 44 93 35

E-mail: studio@sarahbach.dk

Copyright Sarah Bach Studio © 2023 · Sindalsvej 2, 8240 Risskov · Tlf.: 23 44 93 35 · E-mail: studio@sarahbach.dk