Leder du efter en systue eller et syværksted i nærheden af Aarhus, som kan klare dine skrædder- og syerskeopgaver? Så er du kommet til det rette sted. Sarah Bach er en aarhusiansk systue, som drives af mig, Sarah Bach Wormark. Jeg har mere end 7,5 års erfaring som skrædder og designer og valgte i 2016 at starte mit eget syværksted fra mit hjem i Egå. Siden da har jeg fået egne lokaler i Risskov. Her hjælper jeg kunder fra Aarhus og omegn med alt fra oplægning af bukser til skræddersyede konfirmationskjoler. Hvis du er på udkig efter en lokal og ikke mindst kompetent syerske, vil jeg hellere end gerne hjælpe dig. På denne side kan du læse mere om mig, min systue og de ting, jeg kan hjælpe dig med. Du er også velkommen til at kontakte mig, hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid.
Systue, hvor alt kan lade sig gøre
Ingen opgave er for stor eller lille, for simpel eller kompliceret. I løbet af de fem år, jeg har drevet Sarah Bach, har jeg håndteret lidt af hvert. Jeg lægger stor vægt på, at alt som udgangspunkt er muligt, og lever efter et ønske om at se muligheder frem for begrænsninger. Uanset om du således har en meget detaljeret liste med ting, du gerne vil have lavet, eller blot sidder inde med en god idé, er jeg således klar til at hjælpe dig i mål.
Hos mig bliver der ikke sparet på kreativiteten. Min uddannelse som designer og mit arbejde som skrædder betyder, at jeg har en fod i begge lejre og kan kombinere det bedste fra to verdener – solidt håndværk og en sans for detaljer og design. Jeg kan derfor både hjælpe dig med typisk skrædderarbejde såsom oplægning, indsyning eller udlægning, men også designeropgaver, herunder eksempelvis design af brude- eller konfirmationskjoler.
Et moderne syværksted
Sarah Bach er på alle måder et moderne syværksted. Jeg skal ikke arbejde hurtigt og nå igennem en masse kunder for at få enderne til at mødes, ligesom jeg ikke har faste tidsrammer for de enkelte skrædderopgaver. Jeg tager mig altid den tid og dedikerer den faglige kærlighed, lige netop din opgave kræver. Desuden er jeg meget åben for at tage imod skrædderarbejde, som ikke passer ned i en traditionel kasse. Har du brug for en syerske til en opgave, som ikke fremgår af min prisliste, skal du således ikke holde dig tilbage. I fællesskab finder vi en passende løsning med afsæt i dine behov og budget.
Her er ingen lange ventetider, manglende kommunikation og misligholdte aftaler. Hos mig er kundeoplevelsen alfa og omega, og gode råd og vejledning er altid inkluderet i prisen. Hvor andre spinker og sparer, har jeg valgt at gå den anden vej og investere i dig og tage udgangspunkt i det, du har brug for. Det betyder også, at jeg måske ikke er den billigste systue i Aarhus, men omvendt får du kvalitetshåndværk og en service til en mere end fair pris, hvor alle i øvrigt kan være med. Du bør ikke vælge den billigste, men bedste syerske.
Fleksibilitet, faglighed og kunden i centrum
Ovenstående er de tre værdier, som kendetegner og er grundlaget for min systue. Jeg vil ikke drive endnu et syværksted uden personlighed. Jeg er stolt af mit fag og de ting, jeg laver hver eneste dag. Og så lever og ånder jeg for mine kunder, der både omfatter private og andre virksomheder.
Fleksibilitet er en af mine største fokusområder. Jeg ved, hvor presserende skrædderarbejde kan være, men også hvor vanskeligt det kan være at få fri fra arbejde for at aflevere tøjet inden for den klassiske systues åbningstider. Derfor har jeg valgt at holde åbent helt frem til kl. 21:00, så du både kan nå at handle ind, hente børnene eller noget helt tredje. Mit syværksteds beliggenhed i Risskov betyder desuden, at du ikke skal til at kæmpe for at finde en parkeringsplads i centrum af Aarhus. Der er altid ledige, gratis parkeringspladser kun 50 meter fra min adresse, så du hurtigt kan komme til og fra.
Min faglige stolthed er ikke bare en målsætning, men et løfte til dig som kunde om, at det færdige produkt altid er i orden. Jeg afleverer ikke noget, før det er færdigt, og uden at jeg kan stå inden for den håndværksmæssige kvalitet. Du kan derfor med ro i maven overlade dine skrædderopgaver til mig – de er bogstavelig talt i gode og kyndige hænder hos mig.
Hos mig er du ikke bare endnu et nummer i række. Alle kunder – store som små – er en lige så vigtig del af min forretning. Du kan derfor forvente den samme gode rådgivning og imødekommenhed, uanset om du blot skal have lagt et par bukser op eller indsyet lynlåse i flere hundrede jakker i din virksomhed. Jeg skelner ikke, men garanterer til gengæld den samme kvalitet og service hver gang.
Vælg Sarah Bach som dit syværksted – kontakt mig for at høre mere
Syværksteder og systuer er ikke umiddelbart nogen mangelvare i Aarhus og omegn – det er de gode af dem dog. Det har jeg forsøgt at gøre op med igennem Sarah Bach, der sætter dig som kunde i centrum. Mit syværksted er sat i verden for at hjælpe dig og løse dine skrædderopgaver. Lyder vi som et match, vil jeg meget gerne høre fra dig. Jeg er som nævnt ganske fleksibel ift. både opgavetype, omfang og tidshorisont. Som udgangspunkt kan jeg levere inden for 2-3 hverdage, men haster det, finder vi naturligvis en løsning, der passer dig og din kalender. Ønsker du et uforpligtende tilbud på dit skrædderarbejde, må du meget gerne kontakte mig for at aftale nærmere. Det er vigtigt, at du enten ringer eller skriver, inden du kigger forbi min adresse, så jeg har mulighed for at hjælpe dig. Benyt kontaktformularen her på siden, skriv til studio@sarahbach.dk eller ring på telefon 23 44 93 35. Jeg ser frem til at høre fra dig.